16. oktober 2013

A LIFE WITHOUT MOM AND DAD

Hej bloggen. Der er blevet efterspurgt flere personlige indlæg, og det er jeg i bund og grund meget glad for. Så jeg vil fortælle lidt om min hverdag, og hvordan det er at være efterskole elev på en international efterskole. Min efterskole er jo international, hvilket vil sige, at vi får udvekslingsstudenter til skolen, og vi kommer selv ud som udvekslingsstudenter til andre lande. Der er en studietur, og det er forskelligt, hvor folk skal hen. Jeg har valgt Indien. Så til vinter skal jeg bo to unger hos en indisk familie. Vi har allerede haft besøg af nogle af eleverne fra Indien. Vi har også været en tur i Prag og Spindel, i Tjekkiet. Men det har læserene fra min gamle blog jo sikkert hørt om.
At gå på efterskole indebære mange ting. Man skal kunne holde til, at der konstant er mennesker omkring en, også altid på ens værelse, og man konstant har en smule stress (kommer an på fagligheden af din efterskole).  Ens hverdag er lang og ens fritid er kort. Man skal konstant vise overskud overfor lærerne og eleverne, men også for ens egen skyld. Lidt af et konstant pres at lægge på sine trætte ømme skuldre, som max får 7 timers søvn (for mit vedkommende).
På trods af, at jeg kan føle mig klemt af så mange mennesker, og at jeg savner min kæreste derhjemme, så er efterskolen noget af det bedste! Du kommer så tæt på folk, da du er en del af deres hverdag, folk er meget mere åbne og ydmyge, lærerne er mere engagerede, og efterskoler har det fedeste sammenhold. Der er så mange oplevelser hele tiden. Efterskolen holdte fødselsdag, så eleverne fik morgenmad på sengen, to timer efter de skulle været stået op. Lærerne gik rundt med morgenmads buffet til 125 elever på 40 forskellige værelser! Vi har lavet alle mulige åndssvage lege og bare haft det super fedt. På trods af at vi knap har været her i to måneder.
Jeg var (ærligt sagt) meget i mod at skulle på efterskole. Det var sådan noget udendørs aktiviteter og sports halløj, som jeg ikke kunne se mig en del af. Men efter at kigge på en international skole med fokus på faglighed, ændre mit syn sig fuldstændig. Efterskole er en super fed ting, som er med til at gøre en så meget stærkere gennem hårdt pres.
Håber i kan bruge det til noget, og kan få et indblik i min hverdag. I må meget gerne kommentere og jeres holdning eller erfaring til efterskolelivet. I må også gerne komme med spørgsmål eller idéer til andre indlæg.

2 kommentarer: